Hannah taler i telefon med sin søster, der lider af kronisk hovedpine. Det gør hende forfærdelig ondt, da hun holder meget af sin søster, og hun trækker alt ud af sig selv for at trøste hende. Resten af den dag døjer hun med tankerne om sin søsters tilstand, der efterhånden har strakt sig over 7 år.
Og da hun senere skal hygge sig med sin mand og børn, kan hun ikke nyde sit eget liv, fordi søsteren har det skidt. Hun lider med.
Igennem årene har det været et tema for Hannah, at hun går så dybt ind i andres lidelse, at den også bliver hendes egen. Det betyder, at der hele tiden er nogen eller noget, at være ked af.
Den dybe dynamik bag sådan et mønster er de lange antenner mod andres behov, som ofte kendetegner sensitive mennesker. Nå vi kommer så langt ud af os selv, og så langt ind i den andens følelser og krop, så udviskes grænserne mellem selvet og de andre.
Vi mærker de andres lidelse og smerte, vi føler med den, og måske glider medfølelsen over i en medliden. Og lige præcis der, bliver skønheden i medfølelse og empati til noget, der ikke længere er hensigtsmæssigt for nogen. Hannah får ødelagt evnen til at nyde sit eget liv, og mister samtidig det gode, der skal bygge hende op til, at hun kan blive ved med at støtte sin søster. Og Hannahs søster får en støtteperson, der selv lider så meget med problemet, at hun har færre ressourcer til at støtte, og som bliver let irritabel eller ked af det i samværet.
Sensitive mennesker har ofte et veludbygget overjeg, med en stor samvittighed og en følelse af ansvar i relationer. Det indre spørgsmål bliver: "når jeg mærker og forstår så meget, hvad stiller jeg så op med den viden og de følelser, der følger med?" Vi kan komme til at føle, at vi svigter, hvis vi ikke hele tiden handler på, og går ind i de ting vi føler og forstår ved andre mennesker. Men i denne proces kommer vi til at svigte os selv.
Jeg undersøger i øjeblikket sammenhængen mellem sensitivitet og traumer, og der synes at være en vis forbindelse. Ikke at det yder en fuld forklaring på, hvorfor nogle af os er sensitive. Men har vi også traumer eller psykiske sår, kan det udløse den effekt, at vi oversamarbejder i stedet for, at passe på os selv. Og det forstærker tilbøjeligheden til at forsvinde i de andres lidelse og behov. I virkeligheden er det, det indre barn, der giver det til andre, som det selv trænger så forfærdeligt meget til.
Sensitive mennesker skal indse, at fordi vi mærker og forstår de andre, skal vi ikke nødvendigvis gøre noget med det. Det er nok med et forstående blik, nogle få trøstende ord eller et stille nærvær. Både vi og de andre går i vækst, når vi overlader de andres til deres egen proces.
Det er smukt at udstråle kærlighed og medfølelse fra vores egen have uden at rende over, og begynde at rense ud i den andens.
Fra den position har vi meget mere at give.
Kærligst
Psykolog Emilie Jahnnie Sigård.
Vi har stadig en lille håndfuld CD er til sensitive hjerter. CDerne indeholder oplæg, terapeutiske øvelser, og meditationer, og har været forposter til den store bog til og om de sensitive hjerter, der udkommer indenfor få måneder. Du kan lytte og købe HER