Parforholdsfortællingen
Vi har dybe selvfortællinger, og når vi indgår i et kærlighedsforhold, kommer vi ind i forholdet med individuelle fortællinger om, hvem vi er i et parforhold. Vi kommer med de smertelige erfaringer vi har, men også med forventninger, længsler og håb. På et dybere plan kommer vi med både negative og positive opfattelser af, hvad vi er værd, og hvad vi har at give. Undervejs opstår der en fælles fortælling om forholdet, der blander sig med parternes individuelle fortællinger, og sådan en fortælling kan understøtte forholdet eller få det til at stivne. Den ene eller begge parter kan blive låst i en rolle, der holdes i skak af den andens manglende evne til at skifte perspektiv.
Hannah blev gift som kun 18-årig, og var på det tidspunkt me-get uselvstændig og usikker. Kæresten var en sød, omsorgsgivende ung mand, der trivedes fint med at tage sig af både det praktiske og det økonomiske i forholdet. Med årene udviklede Hannah sig gradvist, om end hendes sensitive natur og hendes strenge opdragelse betød, at hun holdt sig meget tilbage.
Men da Hannah ramte de 40 år, skete der to signifikante ting. Hendes søn blev alvorligt syg, og hun måtte finde en hidtil ukendt styrke frem. Og så mødte hun en gruppe af kreative kvinder på et malekursus, der inspirerede hende og støttede hende undervejs. Hannah mærkede styrken ved at leve mere på sine egne betingelser, og fik også lyst til at få indsigt i både økonomi samt andre forhold i hende og mandens fælles liv. I Hannahs bestræbelser på at få fod under eget bord, overraskede det hende at møde sin mands modstand. Uanset hvad hun gjorde, blev hun mødt af mandens insisteren på hendes uduelighed. Han kunne ikke få øje på de nye styrker, men fastholdt sit billede af Hannah som en god og kærlig, men uselvstændig hustru. I hans indre fortælling var rollerne fordelt, og han havde en ubevidst aktie i, at alting forblev som det var. Hannah var efterfølgende nødt til at gøre oprør for at sætte sig selv fri, og parret overlevede forandringen med brask og bram, fordi de havde så dyb en tilknytning til hinanden.
Parforholdsfortællingen er også meget central for, hvordan og på hvilke præmisser, vi er til stede i forholdet.
Mathilde oplevede, at hun var sammen med manden i sit liv. De var sammen i 8 år, og pludselig forlod manden forholdet, hvilket efterlod Mathilde i en chokeret tilstand. I de efterfølgende samtaler stod det klart, at parterne havde været i forholdet på forskellige præmisser. Mathildes grundlæggende psykiske design betød, at hun altid ville vælge at kæmpe, og at det at gå, eller give op ikke var en reel mulighed i hendes indre oplevelse.Manden vogtede mere over, om hans behov blev dækket, og om hans indre forestilling om livet blev honoreret gennem forhol-det. For ham var det en mulighed at gå for at opsøge noget, der i hans oplevelse var mere favorabelt. Parterne havde altså helt forskellige syn på parforholdets præmis, og den virkelighed lå usagt og ubevidst mellem parterne.
Parforholdsfortællingen er så vigtig at blive bevidst om. De fleste af os ønsker én at dele livet med, og mange ønsker også et forhold, der kan vare ved. Mathildes mand så ikke en mulighed i at arbejde dybere med de ting, han var utilfreds med, men tillod sig selv at blive mere og mere negativ og rastløs. Så meget af det, der sikrer vedvarende positive følelser for partneren, handler om, hvad vi tænker om forholdet.
Jeg tror, at kærlighed er et valg. Selvfølgelig skal der fra starten af, være et særligt hjertebånd til den anden, og der må ikke være noget, der er ubærligt eller ikke til at leve med. Men ellers tror jeg, at jeg skal vælge kærligheden hver eneste dag. Min elskede vokser i mine øjne, når jeg vælger at fokusere på alt det vidunderlige, han er, og når jeg hver dag vælger at være taknemmelig for, at han er til. Jeg kunne fokusere på det, jeg har fravalgt i mit valg af ham, men det vælger jeg at lade være med. Vi kan altid vælge noget andet end det, vi har; det er denne tids velsignelse og forbandelse. Men jeg vælger at lade kærligheden vokse gennem mit daglige valg. For jeg tror, at kærligheden er et valg.
Bevidstgørelsen af parforholdsfortællingen kan sikre, at forholdet ikke stille og roligt slår revner i undergrunden, og den kan også modvirke, at vi kommer til at begå overgreb på hinanden ved at nægte hinanden vækst og forandring.