For noget tid tilbage skrev jeg en blog om, hvordan fysiske (og psykiske) symptomer kan være et ekko af gamle følelsesmæssige påvirkninger, der nu kører i tomgang i kroppens celler og nervesystem. Som en slags indlagret hukommelse.
Læs bloggen her
Det er for alvor gået op for mig, at det at skabe ro i nervesystemet har en umådelig stor betydning for kroppens og sindets balance, da følelsesmæssig ro styrker nervesystemets selvhelbredende evne. Herunder kommer den udbredte opfattelse, at positive tanker om vores livsmuligheder og en selvopfattelse præget af tro på eget værd og evner øger livskvalitet og fysisk/psykisk sundhed. Selvværd, tro, og evnen til at give slip på det der ikke er godt for os, virker afspændende på kroppen. Det samme gør en overbærende holdning til de fejl vi begår, og evne til at holde andres negative opfattelse fra døren.
Det er min dybtfølte opfattelse, at kroppen og sindet altid søger sin egen opretholdelse, og at sygdom og ubalance kan være er et udtryk for, at forskellige belastninger er blevet til mere end vores system kan klare på en hensigtsmæssig måde. Det kan være en barsk oplevelse når vores krop og psyke reagerer på smertelige, uønskede måder. Men det kan sommetider øge vores forståelse, at se det der sker som et udtryk for, at vores krop og sind behøver nye, mere optimale omstændigheder for at regenerere og fungere.
Fysiske symptomer og begrænsninger kan sætte de grænser for os, som vi ikke selv har formået, og på den måde bliver sygdom og svaghed kroppens forsøg på selvbeskyttelse. Gråd, der udløses af følelsesmæssig smerte virker afspændende på sindet, og virker balancerende på den opspændte og stressede krop. Derfor er jævnlige tudeture eller magtesløshed bedre end, hvis sindet ingen mulighed havde for udfrielse af opspændthed.
Vores organisme er forunderlige, ja man kan fristes til at sige, at den elsker os så meget, at den konstant vil søge at hjælpe os til balance. Når vores organisme reagerer uhensigtsmæssigt er det fordi den ikke kan andet. Og det er her vi skal give den en hjælpende hånd.
På mit sidste kursus talte vi om, hvad man kan gøre. Her er nogle forslag. Selvfølgelig er der meget mere at sige om hvert punkt, men her er de blot listet op til inspiration:
Du kan lære at berolige dig selv, i tale, væren og gøren. Ved stress, oprevethed og angst er det vigtigt at vælge den mest beroligende fortælling om det der sker. Tag på den måde vare på det sårbare i dig selv.
Du kan øve dig på, at fravælge dramaer, lige fra dem du ser på TV til dem du oplever i din hverdag. Det handler om, at trække sig tilbage fra drama mellemmenneskeligt, men også om, at opdrage sindet til ikke at dyrke drama. Det er en proces.
Afspændende og følelsesforløsende kropsarbejde kan være effektfuld, ligesom visualisering og meditation. Meditation har en veldokumenteret, afbalancerende effekt på kroppen.
Styrkelse af nervesystemet og immunforsvaret, gennem kost og kosttilskud, kan være en tiltrængt støtte til den stressede eller udmattede krop.
Gråd er som sagt vældigt sund for både krop og sind. Det samme gælder dybfølt latter.
Psykologisk set virker det afbalancerende på krop og sjæl at give sig selv lov til at være regressiv. Det vil sige at være "lille" og selvbeskyttende. Under dynen, i en varm favn, ved at holde fri og gemme sig lidt. Alt lige fra ferie til at lege muldvarp i sofaen er i princippet regressive aktiviteter, og det har krop og sind brug for. Det bør aldrig udløse dårlig samvittighed. Hvis vi synes, at vi regredierer for meget, må vi hellere se på, hvad der kompenseres for?
Det virker meget afspændende at modtage omsorg fra andre, at bede om hjælp og give tilladelse til at være hjælpeløs eller til bare at have brug for andre. Vi behøver ikke altid at klare alting selv. Det er et overvurderet princip. "Ene, men stærk." Jeg kan mærke styrken, men også byrden i det udsagn. Vi har brug for hinanden.
En positiv vurdering af os selv i forholdet til både os selv og andre, giver en afslappet og tryg indre tilstand. Modsat den skrøbelige og anspændte tilstand, der følger af et negativt selvbillede. Lavt selvværd kan få os til at overyde og anstrenge os for at virke gode nok, fordi vi ikke har forstået at vi er gode nok i os selv.
Jeg arbejder med det jeg kalder "indre venskab", og det er vores evne til at støtte os selv, forstå os selv, beskytte os selv, og stå os selv bi. Under dette kan man udvikle en "indre forælder" der støtter det barnlige, uskyldige og sårbare i os. Et stærkt indre venskab giver en stærk indre kerne, der også smitter positivt af på andre, der nyder godt af det overskud dette bringer med. En stærk indre kerne støtter krop og sind, fordi det bliver lettere at manøvrere i livets forskellige udfordringer.
Leg for legen skyld er uforligneligt. Det skal være leg, der hygger og skaber glæde og aktivitet, men som ikke har noget nytteformål. Det er vældigt godt for krop og psyke, at være i processer, der kun handler om samvær, nærvær og positiv energi. Og ikke om at føre til noget bestemt.
At give slip er et stort emne, der nok får sin egen blog. Men det kan være dybt gavnligt at stille os selv spørgsmålet: Hvad kan jeg give slip på? Det kan være banaliteter som at erstatte porcelæn med plastik, for at gøre det lettere for sig selv. Men det også være at slagte hellige køer, der handler hvem vi skal være, og hvad vi skal gøre i dette liv. Og give slip på en bestemt identitet, selvom det kræver dybe processer. Det kan være at ofre noget eller nogen for at skabe helt ny luft og frihed indeni. Det kan være at vælge væren i stedet for handlen. Når vi giver slip opstår der et tomt rum som skaber plads til noget nyt, eller som sikrer at vi får mere i plads til sjælen. Sidstnævnte skaber ro i krop og nervesystem.
Mindfulness er det, at give slip på at gøre noget ved følelser og indre tilstande. At give slip er også, at acceptere det der er, og at lade os selv og vores følelsesliv i fred.
Kroppen og sindet husker det smertelige, det traumatiske og det ukærlige. Men med nye erfaringer af ro, kærlig pleje, selvkærlige handlinger og fortællinger og accept kan vi støtte nervesystemet og sindets selvhelbredende ressourcer.
Mine Cd´er til sensitive hjerter indeholder øvelser og meditationer, der kan hjælpe dig i det selvkærlige arbejde. Den grønne plade handler netop om det dybe indre arbejde med selvværd og indre venskab. Den blå plade handler om energiregnskab og om at arbejde for at skabe ro i nervesystemet. Se mere HER
Kærligst
Psykolog
Emilie Jahnnie Sigård.