Selv det mest smertelige kan bearbejdes i de kreative rum, og gennem den sårbare og sensitive hudløshed kan det bringes helt derind, hvor det kan forvandles. Det kan synges, males, tegnes, det kan sættes i scene som teater, det kan skrives, det kan siges, det kan råbes, det kan udtrykkes i smykker og ler og beton og glas. Det kan mødes på indre rejser, i forestillingsevnen og i de indre billeder. Det kan bæres nænsomt rundt mellem mennesker og deles i et rum af forståelse. Det kan være skarpt og bidende eller naivt og uskyldigt, det kan være simpelt eller komplekst. Det kan holdes privat eller blæses ud i alle verdenshjørner. Det er det, det er, og det er ligesom det skal være.
Når kreativitet bliver så væsentligt i en helbredende proces, er det måske fordi, at den udgør en kraft, der flyder uden for den rationelle tænkning og bag ved det formelle sprog. Du finder denne kraft i stilheden og de mellemrum, der opstår, når du begynder at give slip på kontrollen og begynder at sanse dig selv indefra uden fordømmelse eller krav. Eller når du betragter verden som den er - åbent og nysgerrigt og fra et dybere sted af kærlighed og accept. Men den kreative kraft kan også fungere som et selvstændigt organisk væsen, der finder dig i et mørkt, forarmet rum, og giver din smerte et udtryk, så du på den måde kan forløse noget af det, der kvæler dig indefra. På den måde skabes der luft og nye rum i dig at udforske.
Kreativitet kommer fra selve den skabende kraft, som også vi er støbt af, og som binder alting sammen. Denne kraft trænger ind i alle vores sår og traumer, helt ind til de mest tabuiserede og mørklagte dele af det indre psykiske landskab. Jo mere slip vi giver, desto mere vil kreativiteten søge at skabe balance indefra med det udtryk, der passer ind med personligheden. Selv det vredeste, grimmeste eller mest afskyelige udtryk kan være smukt, hvis det tjener denne balance. Hvis det kommer fra et kreativt sted.
At bruge andre ord og sansninger.
Vi kan bruge så mange andre ord og så mange andre indre oplevelser, end dem vi sommetider begrænser os til. Jeg kan sige til min mand: ”Jeg elsker dig!” eller jeg kan sige: Tak for de atomer, der har organiseret sig til lige præcis at være dig. Gud har designet dig til mig.” På den måde rykker jeg mig fra et udsagn til en hel fortælling om det, jeg føler.
Kreativitet er at brede det indre ud til uendelige vidder, for på den måde at tage kontakt til den dybe rigdom, der ligger latent i alle dele af det indre landskab. Sensitive hjerter, især os, der kender den smertelige sårbarhed alt for vel, har brug for andre ord og sansninger til at beskrive den store detaljerigdom og alle de mange, mange fornemmelser, der går igennem os. Som en fantastisk, hypersensitiv teenager sagde: ”jeg har så mange følelser, der ikke kan dækkes af almindelige ord som vrede, glæde og tristhed. Der er så mange små følelser, der veksler hele tiden. Folk tror, at mit liv er kedeligt, men indeni sker der hele tiden så mange spændende og svære ting.”
Pigen får en stemme i kapitlet om børn og unge, for hun er en af de sensitive unge, der har følelsesmæssig indsigt i en meget ung alder, og også meget smerte. Men hun har kreativiteten med sig, og det forløser smerte i hende. Vi kan skabe tusind små kanaler, floder, stier, revner og sprækker mellem rummene og ud mod verden, så vi kan møde os selv og andre på helt nye måder, og rense det indre for alt det ekstra stof, der kan gøre os for skrøbelige.
Sansningerne kan udtrykkes på lige så mange måder, som fantasien kan række, og det kreative rum er fordomsfrit og uden rigtigt og forkert. Vi kan gå på en indre rejse med den formål at være nysgerrige på det, der sker og så sætte udtryk på det, der nu engang vil udtrykkes. Jeg tog spontant på en rejse i oplevelser og refleksioner: