Sensitive ressourcer

De sensitive ressourcer, både dem vi hver især besidder, men også de sensitive kvaliteter i sig selv, er essentielle for denne jords åndedræt. Jorden åbner sig for vand, luft og næring og lader disse gaver synke ind i sig som en del af den livgivende kraft. Og på samme måde modtager mennesker og dyr energi og kærlighed fra hinanden for derigennem at sikre både fysisk og psykisk opretholdelse og overlevelse. Det, der ikke virker opbyggende, er ikke kærlighed, og der gives ikke energi, men tages. Når vi taler om ”mørk energi”, tror jeg egentlig, at der er tale om rum eller områder, der mangler energi. Det kan være uden for os selv, eller i os selv. Mennesker, der virker skræmmende, er som sorte huller, der trækker energi, ligesom forladte steder, der mangler den kærlighed, der engang var. Psykisk energi er egentlig en form af kærligheden.

Det sted i os og imellem os, der udveksler energi og kærlighed, er sensitivt i sin natur. Det er først, når vi åbner os, at livet kommer ind, og det er først, når andre åbner sig, at vi får lov at give. Det er et hjerteåbnende sted i os, der åbner og lukker, alt efter hvem vi er. Og selv mennesker, der ikke har en udpræget sensitiv natur, er i en sensitiv position, når de åbner sig for udvekslingen af energi og kærlighed. De sensitive kvaliteter er jordens salt, for de fungerer som en portal ind til det, der er åbent, modtageligt, nænsomt og blødt i et menneske. Uden denne blødhed og modtagelighed, uden de dybeste sensitive kvaliteter, ville jorden og mennesker mangle de kanaler, som kærlighedens livgivende energi flyder igennem.

Jeg undlader ikke at skrive en temmelig masse om alt det, der kan være svært for os, der står mere åbne, følelsesmæssigt, sensorisk og neurologisk. Det er umådelig vigtigt for mig at møde alle de indre smerter, som man kan gå rundt med i denne åbenhed. For vi med den åbne adgang til det, der er mest sensitivt i et hjerte, har brug for at se, at vi ikke er alene. Og vi har brug for at forstå sammenhænge i det, der sker, når vi lider. Vi har brug for at finde vores egen vej at gå på, en vej, der åbner for alle de smukkeste kvaliteter i sensitiviteten. Og i denne proces må vi rejse igennem de besværlige og smertelige dele af den store følsomhed for at fødes ind i en ny bevidsthed. Det kræver mod at blive og være sig selv og at holde på sin oplevelse, når ingen andre forstår. Men de dybeste sensitive ressourcer er det hele værd. Især når de ikke længere blander sig med smerterummet.

Jeg vil skrive mig igennem alt det, der er så vidunderligt ved at have et sensitivt og åbent hjerte. Den umådeligt vigtige kreativitet og spiritualitet, der er del af den sensitive skattekiste, har fået deres egne kapitler, og skal lægges oven i alt det, jeg her vil nævne. Jeg vil også tale lidt om de sårbare aspekter ved de ressourcer, der ellers er så vidunderlige. Det er nemlig det, der kan være så svært ved at være menneske: det, vi er velsignede med, kan samtidig være det, der udgør vores livs besværlighed. I alt fald indtil vi finder den balance, der kommer af accept og indre kærlighed.

Hovedoverskrifterne i bogen

Det sensitive hjerte - Når alle døre står åbne


DKK 299,00

Aut. Psykolog, forfatter, foredragsholder og sanger. Emilie Jahnnie Sigård

Aut. Psykolog, forfatter, foredragsholder og sanger
Emilie Jahnnie Sigård

Energipsykologisk center

tlf:2684 4596
mail@livsvejlederen.dk


Psykolog Emilie Jahnnie Sigård læser op fra sin unikke bog om sensitivitet

Pressemeddelelse
Det Sensitive Hjerte

I ny bog giver psykolog og kunstner et anderledes bud på, hvordan livet leves med sensitivitet og sårbarhed

Læs mere her