Energivampyrerne er overalt omkring os. Når vi mindst forventer det, hugger de til og suger vores sparsomme energi til sig. Du har mødt en af dem, når du træt og udmattet lægger røret på efter en samtale med en borger, eller når hovedpinen banker på efter en snak med din kollega.
Du mærker det allerede, når du hører hendes skridt på gangen. Dine skuldrer kryber næsten umærkeligt opad. Mens trætheden lægger sig som en hinde om din hjerne. Du ved, at hun vil komme ind og fortælle - i detaljer! - om de seneste skænderier med manden, teenage-datteren, sin mor, buschaufføren. Kun fantasien sætter grænser for de gebrækkeligheder, hun har oplevet, siden I skiltes klokken fire i går. Og du ved, at du bagefter vil føle, at din energi er drænet ud af kroppen, mens du er efterladt med hovedpine og tunnelsyn. Du har med andre ord været udsat for en energivampyr. De er overalt iblandt os. Og de kommer i alle former og størrelser. Fælles for dem er imidlertid, at de tager vores energi, og vi er udmattede, trætte eller direkte utilpasse, når vi har været sammen med dem. Det forklarer psykolog Emilie Jahnnie Sigård, som interesserer sig for, hvad der opbygger og nedbryder energi i det enkelte menneske. - Der foregår en konstant energiudveksling, når mennesker er sammen. Vi kan fylde hinanden med glæde, kærlighed, inspiration - og energi. Og tilsvarende kan vi dræne hinanden for energi, hvis vi har det skidt, hvis vi er vrede, eller hvis vi direkte går efter at nedgøre en anden, siger psykologen. Det sidste er præcis, hvad energivampyrerne er eksperter i. Og de opererer gerne, uden at du lægger mærke til, at deres tænder er dybt begravet i din hals. Men hvordan kan man så kende de energislugende bæster?
Mærk efter i din krop
Mærk efter i dit system, er Emilie Jahnnie Sigårds råd.
Hvis du for eksempel begynder på en ny arbejdsplads og skal dele kontor med en ny kollega, og du føler dig overloaded, udmattet, træt, når du går hjem fra arbejde, så skal du prøve at mærke efter, hvad det er, der får dig til at føle sådan, siger hun. Og så er det måske, at det går op for dig, at du bliver træt, bare du hører din kollegas trin på gangen. Fordi du ved, at den næste halve time vil blive fyldt med beklagelser.
Eller du finder ud af, at der bag din kollegas tilsyneladende søde og venlige kommentarer altid gemmer sig en lille sylespids kommentar. Starter hun måske med at fortælle dig, hvor pæn din grønne bluse er, for derefter at tilføje, at den også ville have været flot i blå, for så havde den passet til dine øjne, så opfatter du måske ikke med det samme den indirekte kritik, men det gør din krop og dermed din energi. Og det kan være svært at sige fra over for de søde bemærkninger. For hun mente det jo pænt. Gjorde hun ikke?
Nej, mener Emilie Jahnnie Sigård. For energivampyrerne er næsten altid mennesker, der har det rigtigt skidt med sig selv. - Derfor er de heller ikke selv klar over, at de er energivampyrer. De har ofte et meget lavt selvværd, og de kan være meget ensomme, bitre eller misundelige, siger hun og understreger, at det vigtige er, at man stoler på sine egne følelser og reaktioner, når man har været sammen med den slags mennesker.
Hvis du føler dig træt, hvis du får ondt i hovedet eller maven, hvis du bliver urolig eller ked af det, så skal du ikke komme med undskyldninger om, at du nok også bare er alt for sensitiv eller nærtagende. For overser du signalerne - og bliver du ved med at overse dem - så risikerer du i værste fald at blive udbrændt eller syg, advarer Emilie Jahnnie Sigård, som også fortæller, at energivampyrer trives specielt godt på arbejdspladser, hvor der er krav til, at medarbejderne er meget servicemindede og udadvendte. Det er i sig selv et barskt krav, og derfor er vejen banet for de kolleger, der har brug for at søge lidt ekstra næring i konkurrencen om at være på. Du har fortjent at have energi Anderledes roligt er der i Emilie Jahnnie Sigårds daglige omgivelser i konsultationen i Energipsykologisk Center i Lyngby. Her er der også smukke billeder af lysvæsner og et stort maleri i grønne og blå nuancer, som øjet og sjælen kan falde til ro i for en stund. Et skilt med "Du får ikke det, du ønsker. Du får det, du tror, du fortjener" hænger også på væggen.
Her er der ingen vampyrer, der stjæler energien. Tværtimod. For Emilie Jahnnie Sigård har afskaffet begrebet "nærtagende", så her er det tilladt at fortælle om, hvor træt og udmattet man kan blive af den søde kollega, eller hvor ondt i hovedet man har, når chefen igen har fortalt om sin skilsmisse.
Rigtig mange kvinder - måske især dem mellem 45 og 60 år - ved ikke længere, hvad de føler.
De har glemt, hvordan man mærker efter. Og hvis de endelig mærker noget, undskylder de straks, at de er så nærtagende. De påtager sig skylden for, at de ikke har det godt. På den måde undgår de også at være nødt til at konfrontere den kollega, som dræner dem for energi, siger Emilie Jahnnie Sigård.
Men det er tid til endegyldigt at tjekke ud af flinkeskolen. Især hvis man mærker, at man ikke er så glad for at gå på arbejde mere, at trætheden er permanent, og hovedpinen er konstant. - Det fantastiske er, at det meget ofte viser sig, at det ikke er nær så farligt at konfrontere kollegaen, som man tror. Hvis man vel at mærke gør det på en god måde, siger psykologen. - Mennesker, der har det godt med sig selv, og som har et naturligt selvværd, bliver meget sjældent ofrer for energivampyrerne, fordi de ganske enkelt siger fra eller flytter sig. De vil ikke finde sig i at blive brugt på den måde, siger Emilie Jahnnie Sigård.
De bliver heller ikke opsøgt af den afart af vampyrerne, som trives allerbedst, hvis de kan suge energi fra mennesker, som tydeligvis har det værre end dem selv. - Det er de kolleger, der kommer medfølende og vil høre alt om din skilsmisse, din fyring eller din sygdom, uden at du kender dem specielt godt. De vil sikkert også tilbyde at hjælpe dig på alle mulige måder, for hvis de kan være tæt på din ulykke, så kan de hævde sig selv og forsikre sig om, at så skidt har de det heldigvis ikke selv. De er ikke onde mennesker. Men de er mennesker, der har det rigtigt skidt med sig selv, understreger psykologen.
De mandlige vampyrer
Selvfølgelig er det ikke kun kvinder, der myldrer rundt og stjæler af hinandens energi. Der findes også mandlige vampyrer på landets arbejdspladser, men ofte arbejder de på en anden måde.
Mænd er ofte ikke så snakkende, som Emilie Jahnnie Sigård siger. De hapser i stedet af energien ved at konkurrere. Med hinanden og i øvrigt med alle, de måtte møde på deres vej.
Men den mandlige energivampyr er også ham, der ved en fest eller reception bruger lang tid på at fortælle om sine egne fortræffeligheder, eller ham, der kommanderende sætter en stakkels receptionist, piccoline eller måske tjener på plads, hvis de ikke øjeblikkelig lystrer hans mindste vink.
Fire strategier til at overleve hverdagen med en energivampyr
- Du kan blive i flinkeskolen - og ende med at blive spist!
- For nogle er det så skræmmende at bryde ud og tage en konfrontation, at de hellere vælger at blive drænet for energi hver dag, end de tør gøre op med vampyren.
- Du kan skifte afdeling eller job. Det er en halvlunken løsning, fordi du risikerer at falde i kløerne på en ny vampyr, fordi du aldrig fik gjort op med den gamle. Men det kan også vise sig at være godt og nyttigt, fordi du har en viden, som du kan bruge til at beskytte dig det nye sted.
- Du kan vælge forskellige små afledningsmanøvrer, som du kan bruge over for din vampyr. Du regulerer hendes adfærd uden at gå i direkte konfrontation med hende. Når hun begynder at snakke, kan du sige: "... jeg skal lige" et eller andet. På den måde kommer du ud af vampyrens greb. Du kan også vælge at gå på toilettet eller udenfor et øjeblik, så du lige kan mærke dig selv igen og undgå at blive slugt. Du kan også vælge at blive kærligt afmålt. Altså svare kortfattet og derefter vende dig om mod dit arbejde igen. Eller du kan vælge selv at tage mere plads ved at sige: "det der kender jeg godt, sådan var det også da ...". Vampyren vil opfatte signalerne og langsomt indrette sig på de nye tider.
Allerbedst er det imidlertid, hvis du kan få snakket med hende om det. Du starter med at udtrykke dit eget behov - ikke med at anklage hende. For eksempel: "Det er ikke, fordi jeg ikke gerne vil høre om dit liv, men jeg er nødt til indimellem at sige fra, fordi jeg bliver stresset, når jeg ikke føler, jeg når mit arbejde." Eller: "Jeg ved godt, at jeg ind imellem signalerer, at jeg er parat til at lytte mere, end jeg egentlig kan magte ...".
Se HK-bladet hvor denne artikel blev bragt