Det sensitive barn

Det sensitive barn.

 

Fra kapitlet om sensitive børn og unge i bogen

" Det sensitive hjerte - når alle døre står åbne."

 

Når det sensitive barn er harmonisk, vil vi tit opfatte det som en følsom, nysgerrig, eftertænksom lille størrelse, der sommetider virker lidt mere usikker eller lidt mere afhængig af mor end det gennemsnitlige barn. Barnet er yderst modtageligt og påvirkeligt. Det kan være optaget af, hvordan tøjet føles mod huden, og kan være vanskelig omkring det tøj, det skal have på. I samspillet med andre børn kan vi observere, hvordan barnet responderer ekstra meget. Børn er generelt følelsesmæssigt åbne, så det er i de fine nuancer, man mærker de sensitive børn, der ofte har en let og fin energi. De er frække og kan være stride som andre børn, men de trækker sig hurtigere tilbage, hvis andre børn tager magten.

I alt fald i samspil uden for hjemmet. De er ikke så robuste og kan være ekstra sårbare overfor at få skæld ud. De har en udbygget retfærdighedssans, kan være meget empatiske og betænk-somme, og nogle af de sensitive børn skiller sig meget ud fra mængden. De kan enten være umådeligt generte og indadvendte eller farverige og kreative, med en unik fremtræden. De kan også være gammelkloge og udvise større følelsesmæssig intelligens end gennemsnittet, hvilket bevirker, at de deler indsigter, der virker modne i forhold til barnets alder. Nogle sensitive børn er ekstraordinært fantasifulde og har tilmed åndelige oplevelser

Sensitive børn reagerer meget på forandringer eller miljøer, hvor der ikke er nok tryghed, eller hvor noget er uretfærdigt.. Når de ikke er helt harmoniske, kan de gå i baglås i forhold til nye opgaver eller nye sociale sammenhænge. Kommer det sensitive barn ind i en negativ spiral p.g.a. belastende omstændigheder, kan det reagere mod at gå i børnehave eller skole, og det kan blive isoleret socialt eller ende nederst i det sociale hierarki. Sensitive børn kan i værste fald blive udsat for mobning eller udelukkelse, fordi de udstråler usikkerhed eller fordi de virker anderledes.

De sensitive børn kan i dårlige perioder udvise kropslige symptomer, såsom hoved- og mavepine, og de kan blive stressede af for mange krav. Nutidens sensitive børn har, som de fleste børn, et væsentligt større ordforråd end tidligere generationer, og jeg har set mange eksempler på, at forældrene bliver stressede og bekymrede, når barnet giver udtryk for følelser på en dramatisk måde. Det er ikke morsomt at opleve sit skolebarn tale om, at det ikke vil leve mere, og det er vigtigt at finde balancen mellem en jordbunden og rummelig holdning til den slags udtalelser, samtidig med at forældre skal tage det meget alvorligt. For under alle omstændigheder har barnet det skidt, når det kan trække sådanne ord op af hatten.

 

...I det sensitive barn kan man have en skøn, finurlig, besværlig, sårbar, fantasifuld, til tider besynderlig, gammelklog og kærlig lille skabning. Og i den sensitive teenager en hypersensitiv, medfølende, dramatisk og følelsesmæssigt svingende skabning. Eller en indadvendt ung, der sidder meget i sin egen verden og sysler. Eller måske en drømmende, kreativ og spirituelt interesseret ung.

Uanset hvad, så er de et mirakel, hver og én. Og de er dømt til mere end én gang at rive hjertet ud af brystet på mor og far. Forældreskab er noget af det sværeste i verden, og jeg vil opfordre til, at alle forældre har en selvkærlig og tilgivende holdning til sig selv, uanset hvilke valg de har truffet. Mor og far har deres eget smerterum, og det kan ikke undgå at komme i spil. Vi kan ikke være perfekte. Vi lærer hele tiden, og selv de valg, vi fortryder, er som regel taget i kærlighed og med gode intentioner.

Aut. Psykolog, forfatter, foredragsholder og sanger. Emilie Jahnnie Sigård

Aut. Psykolog, forfatter, foredragsholder og sanger
Emilie Jahnnie Sigård

Energipsykologisk center
Lyngby Hovedgade 39, 2 th
2800 Kgs. Lyngby

tlf:2684 4596
mail@livsvejlederen.dk

Bog af Emilie Jahnnie

Det sensitive hjerte - Når alle døre står åbne


DKK 299,00

Fremhævede produkter

Sødmefuld kat i vinteren

DKK 75,00

Spirituel pakke

DKK 350,00

Selvkærligheds pakke

DKK 429,00

Bog og CD Det sensitive hjerte med gratis soundtrack

DKK 299,00


Psykolog Emilie Jahnnie Sigård læser op fra sin unikke bog om sensitivitet

Pressemeddelelse
Det Sensitive Hjerte

I ny bog giver psykolog og kunstner et anderledes bud på, hvordan livet leves med sensitivitet og sårbarhed

Læs mere her