Som psykolog bliver jeg sommetider skudt i skoene, at vi psykologer altid skal tæske rundt i den forbandede barndom. Myter om mennesker, der går til psykolog i 10 år og ikke kommer videre med deres liv, florerer, og det samme gør forestillinger om, at folk fastholdes i fortiden i stedet for at rykke fremad og være i deres liv lige nu. Men efter snart 13 år som psykolog kan jeg af hjertet sige: den forbandede barndom betyder uendeligt meget for vores videre liv. Hvem vi er, hvordan vi relaterer med andre, hvor meget energi vi har til rådighed til vores egen udvikling, hvordan vi ser og føler vores egne muligheder.
For nogen tid tilbage drømte jeg, at jeg løb igennem en lang gang med mange døre, og bag dør nummer 3, var et skræmmende kulsort rum, der indeholdte en ond kraft. I et kæmpe stormvejr måtte jeg kæmpe med dette væsen, og det lykkedes mig at forsegle døren. I nat løb jeg igen igennem denne gang, men bag dør nummer 3 var der nu fredeligt, om end stadigt lidt dystert. Jeg var ikke skræmt, og midt på gulvet stod et tørrestativ med rent vasketøj. Ud af vinduet så jeg en skolegård pakket med børn og unge mennesker, og jeg slog vinduet op.
Når du arbejder med din barndom er det ikke en fastholdelse af det gamle. Det er at give energi til dit nuværende liv ved at frigive og forvandle gammelt dybtliggende materiale. Forestil dig, at du i dit liv er gået igennem en lang række "rum", fyldt med både skræmmende, kærlige, smertefulde og glædelige oplevelse. I ét rum er dit forhold til mor, i et andet dit forhold til far, i et tredje en fornemmelse af dig selv som skolebarn osv. Der er også rum der indeholder hele din samlede oplevelse af fx din familie, og din rolle i den. Ultimativt kommer du til at indeholde det hele. Dig selv i alle aldre, dig selv i forholdet til en række vigtige personer. Herfra trækker du din oplevelse af, hvem du er. Dine ressourcer, men også de fortolkninger, ubevidste selvfortællinger og indestængte følelser, der tager energien ud af din udvikling, eller får dig til at træffe destruktive valg, fx i forhold til partnere og venner.
Hvis du trives med den du er, hvis du ikke oplever generel mistrivsel, eller at dit liv slår knuder igen og igen i de samme områder, så lad for Gud skyld den barndom ligge.
Men hvis noget konstant gør ondt, hvis du mister din energi, og troen på dig selv, så er det vigtigt at du bevidstgør dig om din histories betydning for dit nuværende liv. Den følelsesmæssige bevidsthed kan kaste lys over, alt det der blokerer dig og trækker dig ned. De rum i dit indre, der står mørklagte og truer med at ødelægge de gode ting i dit liv.
Barndommens rum kan forandre sig, og få ny betydning. Hele livet er en rejse. Hver gang du flytter dig fra ét udgangspunkt til et nyt, er det præcis som at opdage nye steder, og vinde nyt land.
Kærlig hilsen
Psykolog Emilie Jahnnie Sigård