Om selvkærlighed

Selvkærlighed er din følelsesmæssige livsforsikring.

 

Jeg møder mange mennesker med mange forskellige temaer og problemstillinger, og efterhånden står det klart at selvværd er fundamentet for alt succes i livet.

En nænsom, kærlig, overbærende og accepterende holdning til dig selv, letter enhver situation og reducerer stress og psykisk smerte. Du elsker dig selv nok til at have en afslappet og tilgivende holdning til de fejl du begår. Du tiltrækker andre mennesker, fordi de føler sig trygge ved én der er tryg ved sig selv. Du møder verden på en ærlig og åben måde, fordi du har tillid til at andre synes at du er ok. Du tør give udtryk for dine følelser og tanker, fordi du føler at dine oplevelser er helt iorden og lige så vigtige som andres. Og så holder du nok af dig selv, til at sige NEJ til andres dårlige behandling af dig. Du opsøger kun positive og opbyggende mennesker, der fører til dit selvværd.

Et rigtigt godt selvværd er en følelse af, at du har ret til at eksistere og have det godt alene fordi du gør. Fordi du er til og fordi du er dig. Dit unikke selv.

Et meget smukt citat fra Osho Zen Tarot:

Du er ikke tilfældig. Livet behøver dig. Uden dig ville der mangle noget i skabelsen som intet andet kunne erstatte. Det er det der giver dig værdighed, at hele skabelsen vil savne dig. Stjernerne og solen og månen, træerne og fuglene og jorden - alt i universet ville mærke at en lille plads var ledig som kun kunne fyldes af dig. Dette giver dig en kolossal glæde, en bevidsthed om at du er forbundet med alt i eksistensen, og at skabelsen bekymrer sig om dig. Når du engang er ren og klar, vil du opleve en kolossal kærlighed der strømmer til dig fra alle dimensioner.

På et endnu dybere niveau, når arbejde med selvværdet bredes ud, ynder jeg at kalde det Selvkærlighed, som for mig, er en mere rummelig størrelse. Det er dit dybe kendskab til dit indre psykiske landskab:  de sårede børn, de vise mænd og kvinder, teenageren, der stadig raser, den uforløste smerte, de ubrugte ressourcer. Det kan også  være oprøreren, den konfliktsky del, den der der tør handle og den del, der ikke tør række ud efter livet. De forsmåede følelser og behov, såvel som den dybe kraft. Selvkærligheden forener og rummer alle de forskellige aspekter af dig, og lindrer og bygger bro over indre konflikter.

Det er det dybe venskab med dig selv, der kommer af den gennemgribende følelsesmæssige bevidsthed  om dig selv og den omfattende accept af dig selv.

Aut. Psykolog, forfatter, foredragsholder og sanger. Emilie Jahnnie Sigård

Aut. Psykolog, forfatter, foredragsholder og sanger
Emilie Jahnnie Sigård

Energipsykologisk center
Lyngby Hovedgade 39, 2 th
2800 Kgs. Lyngby

tlf:2684 4596
mail@livsvejlederen.dk

Bog af Emilie Jahnnie

Det sensitive hjerte - Når alle døre står åbne


DKK 299,00

Fremhævede produkter

Sødmefuld kat i vinteren

DKK 75,00

Spirituel pakke

DKK 350,00

Selvkærligheds pakke

DKK 429,00

Bog og CD Det sensitive hjerte med gratis soundtrack

DKK 299,00


Psykolog Emilie Jahnnie Sigård læser op fra sin unikke bog om sensitivitet

Pressemeddelelse
Det Sensitive Hjerte

I ny bog giver psykolog og kunstner et anderledes bud på, hvordan livet leves med sensitivitet og sårbarhed

Læs mere her