☂ Kærlighedskontrakten
Vi har uskrevne kontrakter med hinanden om mange ting, og vi forventer måske, at den anden automatisk har den samme opfattelse som vi selv. Vi fortæller os selv, at vi må leve med smertelige elementer i vores kærlighedsforhold, for sådan er livet nu engang.
Ikke alt kan umiddelbart forandres, og noget kan være udfordrende og langvarigt. Men der er også meget, der kan ændres igennem visheden om, hvad der sker mellem os og dem, vi elsker. Som jeg så tit har skrevet om, så har sensitive hjerter en øget tilbøjelighed til at ende i overydelse og en slags ”pænhedens fængsel”, hvor vores egne behov drukner i forsøget på at gøre andre tilpas. Jeg har bl.a. skrevet:
At bryde med mønstret og opnå egentlig integritet kræver, at der kigges dybt i de indre skygger. Det kræver mod og indsigt, at gøre op med skam og skyld, medlidenhed og overansvar, og at turde reagere med grænser og ”negative" følelser. Mange med et sensitivt hjerte kæmper med vrede i denne fase. Men vreden skal ses som en potentielt positiv og frigørende følelse, der tjener til at befri sjælen fra "pænhedens fængsel."
Kærlighedskontrakten er en slags kontrakt, der er til for at trække alt det frem i lyset, der kan bringe udvikling og støtte til os i forholdet til den elskede. Og punkterne i kontrakten kunne være følgende:
Jeg vil være nysgerrig på, om jeg har et grundsår eller en selvfortælling, der hæmmer mig eller får mig til at overyde, eller som skaber en følelse i mig af, at jeg ikke er værd at elske.
Jeg vil undersøge de indre rum i mig, opdage alt det, der er dejligt og givende ved mig. Jeg vil øve mig på at se på mig selv med selvkærlige øjne.
Jeg vælger kærligheden. Jeg vil forsøge at fokusere på alt det, der smukt og dejligt og vidunderligt ved min partner.
Er jeg i tvivl eller i indre konflikt, vil jeg være nysgerrig på, hvilke rum i mit psykiske landskab, der er i spil. Jeg vil være nysgerrig på at opdage alt det i mig, der stadig trænger til næring, luft og lys. Alt det, der trænger til at vokse.
Jeg tager ansvar for det, der er sårbart i mig, og jeg beskytter det og møder det og forstår det. Jeg passer på det i samspillet med min elskede. Jeg beder min elskede om at passe på det.
Jeg giver ikke tilladelse til vedvarende eller intensiv mistrivsel i mit kærlighedsforhold. Jeg vælger at se åbent og ærligt på magtforhold, vampyrisme og negative fortællinger, uanset om de kommer fra mig eller min partner.
Jeg beder min partner om, at vi sammen finder de forventninger, drømme og længsler, vi hver især er drevet af. Hvor tæt er vi på hinanden i den henseende, og er der noget, der adskiller os så meget fra hinanden, at det kan gøre vores kærlighedsforhold skrøbeligt? Og hvor er der så meget sammenfald mellem drømme og forventninger, at det styrker vores fælles fundament?
Jeg har set så mange eksempler på par, der har levet i kærlighedsforhold på to meget forskellige præmisser. Den ene har måske opfattet det som det absolutte forhold, der til enhver en tid skulle kæmpes for på godt og ondt. Mens den anden har været i forholdet på den præmis, at det er ok at gå, hvis man ikke får sine behov dækket, eller ikke føler sig lykkelig. I den sidste ende er der så mange ting, der spiller ind på et forhold, bl.a. parternes livserfaring og psykiske struktur, og ingen af os kan sikre os mod opløsningen af et forhold eller mod at blive forladt. Men forholdet bliver skrøbeligt af det, der ikke bliver sagt, og en jævnlig dialog om de dybere følelser og behov kan gøre et kærlighedsforhold stærkere.
Du kan selv skrive flere punkter til. Du kan selv forfatte din kærlighedskontrakt med dig selv, og du kan brede den ud til at blive til et manifest mellem dig og den, du elsker.
Allermest brugbart er det, hvis begge parter i et forhold tager den slags ansvar for både sig selv og forholdet, men selv når det kun er den ene part, der gør arbejdet, kan det skabe en positiv ændring i det lille system, som et kærlighedsforhold jo er. Når det kommer til stykket, længes de fleste af os efter inderligheden i forholdet:
For jeg er sprængt åben
som et nyfødt morgengry
og jeg ligger blotlagt
som en ubefæstet by
du er nænsom nok
til at vade lige ind
og vandre rundt i
mørke kroge af mit sind
Det er et forår der lyser
Sangtekst fra Albummet Evigheden og jeg.