Lider du af den nye jobsygdom boreout?

Artikel i ALT for damerne. 2013.

 

De fleste af os har hørt om burnout, men man kan også få boreout. Det kan man få at et kedeligt arbejde med for få udfordringer og for lidt anerkendelse. Som nyansat synes du, det er okay ikke at have for meget at lave, men i længden er det ikke sjovt. Du sysselsætter dig selv med private ting, men får skyldfølelse over at bruge din arbejdstid på det. Arbejdet synes meningsløst, men du kan ikke komme videre. Her kan du læse om, hvad kan du gøre for at komme ud af den onde cirkel og få større arbejdsglæde. Test også dig selv - er du på vej imod boreout?

Af: Annette Aggerbeck

Du starter i et nyt job med store ambitioner og høje forventninger. Men du opdager hurtigt, at der er for få udfordringer, og at arbejdsopgaverne er kedelige. Det passer dig egentlig fint, at der ikke er så meget at lave, for så bliver du i hvert tilfælde ikke stresset. For at fylde arbejdstiden ud begynder du at lave private ting. Du mailer med vennerne, netdater, skriver julekort og ordner private forsikringer og andre praktiske ting. Måske skulle du også skrive lidt på din bog i arbejdstiden? Efterhånden bruger du mere og mere tid på dine private ting, og de få arbejdsopgaver, du får, synes snart uoverkommelige, fordi arbejdet har mistet sin mening for dig. Kan du genkende situationen? Hvis du kan, er det langt fra sikkert, at du vil indrømme det, for vi vil helst ikke tale om, at vi har for lidt at lave på jobbet, og at det ikke er udfordrende nok, mener psykolog Emilie Jahnnie Sigård.
- At have meget at gøre på sit arbejde er tegn på, at vi er vigtige og uundværlige. Vi lever i en kultur, hvor man har høj status, hvis man har mange spændende arbejdsopgaver, og hvor det er smart at være stresset. Derfor er der ikke så mange af os, der har lyst til at fortælle, at vi har så lidt at lave på jobbet, at vi keder os, siger Emilie Jahnnie Sigård. Men hvorfor skifter man så ikke bare job? Eller beder om at få flere og mere spændende arbejdsopgaver?
- Det er skamfuldt at indrømme, at man ikke har noget at lave, så man pynter på sandheden over for venner og familie, og på arbejdspladsen forsøger man at se travl ud. Det er vigtigt at sende de rigtige signaler, forklarer Emilie Jahnnie Sigård. 
- Mange kvinder har det med at vælge jobs, der ligger under deres formåen af angst for at blive presset. Men man bliver frustreret af et for lidt udfordrende job, og man får skyldfølelse over at bruge arbejdstiden på private ting. Man tør ikke bede om flere og mere udfordrende opgaver, for hvad tænker de andre så om en? Så vil chefen måske også bare undre sig over, hvad man så har lavet indtil nu, og hvorfor man har ventet så længe med at bede om flere opgaver? Man gør sig selv til en slags offer for situationen. Det er typisk ambitiøse og pligtopfyldende kvinder, der oplever boreout.

Skyldfølelse og stress

Stress opstår, når der er ubalance mellem de ressourcer, man har, og de arbejdsopgaver man stilles over for. Det mest almindelige er, at man bliver stresset, når man har et arbejde, der kræver for meget, så ens ressourcer ikke strækker til. Men det modsatte er også tilfældet, når man oplever at have for få opgaver, eller at opgaverne ikke svarer til ens talent eller ambitionsniveau.
- Når man ikke kan overkomme selv de simpleste opgaver, fordi arbejdet har mistet sin mening, tærer det på kræfterne, og man bliver mere og mere udmattet. Igen ser alligevel, hvad man laver, og om man i det hele taget laver noget. Boreout handler også om det system, man arbejder i - om ledelsesstil og måden virksomheden er organiseret på. Hvis man ikke får anerkendelse for sin indsats, skal man selv holde sig til ilden, og så er det lettere at fortsætte med at skrive julekort og chatte med vennerne på nettet. Når vi har for lidt at lave, eller arbejdsopgaverne er for kedelige, forsøger vi nemlig selv at løse problemet ved at finde på noget at lave, men det forstærker bare skyldfølelsen siger Emilie Jahnnie Sigård.
Skyldfølelsen opstår, når man føler, at man ikke passer ind i normen - i dette tilfælde er det normen, om at det er trendy at være travl. Man går udmattet i seng hver aften uden at føle, at man har udrettet noget særligt, og i længden tærer det på ens selvværd. Det bliver en negativ spiral, som forstærker følelsen af meningsløshed. Man er nået dertil, hvor man sidder fast i kviksandet og ikke kan komme løs. Man er med andre ord bored out og har samme symptomer som ved stress. Man har svært ved at sove, føler sig urolig og sitrende i kroppen, har hjertebanken og føler ubehag, som viser, at man er blevet stresset. Men hvad kan man så gøre?

Vær bevidst om dit ansvar

Allerførste skridt på vej til at bryde den negative spiral er at blive bevidst om, hvad der foregår. Spørg dig selv, om hvorfor du bliver ved med at være i en position, hvor du keder dig? Hvis du bliver helt blank, når du stiller dig selv dette spørgsmål, må du se på dine overbevisninger.
- Vi er ofte ikke særlig bevidste om, hvad det er for overbevisninger, der ligger til grund for vores handlinger. Måske har du den overbevisning, at man ikke bare kan sige sit arbejde op, eller måske er det din overbevisning, at man kun lever og har det sjovt i weekenderne, fordi arbejde altid er kedeligt. Når du finder frem til de overbevisninger, der fastlåser din i din jobsituation, så spørg dig selv, om du kan tænke anderledes, og om de nye tanker er lige så rigtige, foreslår Emilie Jahnnie Sigård.
For at komme ud af stress og boreout, skal der handling til, så næste skridt er at finde ud af, om du kan handle inden for rammerne af det job, du har.
- Det er vigtigt ikke bare at beslutte sig med det samme for at skifte job, for du er tilbøjelig til at havne i samme situation igen i et nyt job, hvis du ikke bliver mere bevidst om dig selv og dit mønster. Du må være mere konkret omkring, hvad du kunne tænke dig skulle ske, for at du kan udvikle dig, som du ønsker, og så må du turde komme ud af din komfortzone, hvis dit arbejdsliv skal blive mere spændende. Du må være indstillet på, at det er knapt så bekvemt med mere udfordrende arbejdsopgaver, men at det i længden vil give dig et mere lykkeligt arbejdsliv. Det handler om at tage sit indre lederskab på sig og lade være med at placere skylden for din situation - hverken hos dig selv eller hos andre. Du er den eneste, der kan ændre din situation. Husk at du kun kommer så langt, som du selv synes, du fortjener, siger Emilie Jahnnie Sigård.

Test dig selv - er du på vej mod boreout?

Kan du svare ja til flere end fem (hvor mange skal man kunne svare ja til? i den svenske artikel var det fire) af disse spørgsmål er du på vej mod boreout.

1.    Føler du, at dit job kan føre til de mål, du gerne vil nå?
2.    Er du ambitiøs?
3.    Er du pligtopfyldende?
4.    Bruger du lang tid på at private ting på jobbet, som at ordne dine forsikringer eller chatte med venner på nettet?
5.    Føler du, at du spilder dine evner?
6.    Er du træt om aftenen, selvom du ikke har lavet noget særligt i løbet af dagen?
7.    Ville du kunne arbejde hurtigere, end du gør?
8.    Tør du ikke skifte job af frygt for at gå ned i løn?
9.    Føler du dig alt for overladt til dig selv på jobbet?
10.    Sender du mange private mails i din arbejdstid?

Sådan kommer du videre:

 

  • Tal med din chef og fortæl, at du føler dig understimuleret, så du vil gerne bede om flere og mere udfordrende arbejdsopgaver.
  • Bed om feedback på din arbejdsindsats.
  • Forsøg at se meningen med det, du laver. Hvis du ikke umiddelbart kan semeningen med en arbejdsopgave, så vær ikke bange for at spørge dine kolleger eller chef. Fokuser på det, du kan tilføre arbejdsopgaven.
  • Hvis du engagerer dig og yder en arbejdsindsats, når du er på job, vil du blive mere tilfreds. Brug ikke din energi på private gøremål, men bed om flere opgaver, hvis du bliver færdig med de opgaver, du har.
  • Hvis du slet ikke kan se meningen med de arbejdsopgaver, du kan få efter at have talt med din chef om det, så se dig om efter et andet arbejde. Vær helt klar på hvilke udfordringer du ønsker, og hvad du gerne vil opnå, før du søger nyt job.


Aut. Psykolog, forfatter, foredragsholder og sanger. Emilie Jahnnie Sigård

Aut. Psykolog, forfatter, foredragsholder og sanger
Emilie Jahnnie Sigård

Energipsykologisk center
Lyngby Hovedgade 39, 2 th
2800 Kgs. Lyngby

tlf:2684 4596
mail@livsvejlederen.dk

Bog af Emilie Jahnnie

Det sensitive hjerte - Når alle døre står åbne


DKK 299,00

Fremhævede produkter

Sødmefuld kat i vinteren

DKK 75,00

Spirituel pakke

DKK 399,00

Selvkærligheds pakke

DKK 499,00

Bog og CD Det sensitive hjerte med gratis soundtrack

DKK 299,00


Psykolog Emilie Jahnnie Sigård læser op fra sin unikke bog om sensitivitet

Pressemeddelelse
Det Sensitive Hjerte

I ny bog giver psykolog og kunstner et anderledes bud på, hvordan livet leves med sensitivitet og sårbarhed

Læs mere her