Psykolog på afveje - om skam. Debatindlæg i politikken.

Som midaldrende psykolog burde jeg måske have tænkt, at dette er ikke for mig, dette vanvid af et konstrueret univers, som sådan en audition er.

 

Psykolog på afveje i tv´s realityverden. Debatindlæg i politikken 2010.

Som midaldrende psykolog burde jeg måske have tænkt, at dette er ikke for mig, dette vanvid af et konstrueret univers, som sådan en audition er. Men fordi skam netop starter ved, at man slet og ret er alt for "menneske-lig", så var jeg draget af trangen til denne oplevelse. Måske var det det første strejf af midtlivskrise, der fik mig til at synes, at jeg skulle sidde på gulvet blandt børn og unge, med en vandflaske og bankende hjerte, som om dette var livet om at gøre, og intet på den anden side af det. Men jeg gik altså til audition på Allstars, det joviale musikshow på TV2, med kendte artister i uvante roller som korledere og dommere.  Og gik derfra med en overvældende og uventet følelse af dyb skam.

På ventegangen til auditionen, sad jeg på rad og række med to små søde piger, der begge kom ud med et "måske" fordi Rasmus Nøhr ikke havde, kunne sige nej.  Og dem var der mange af dagen igennem. Og da jeg trådte ind i den stærke projektør, og med kameraerne rullende, var jeg forventningsfuld, og troede på en god oplevelse, uanset udfald.

Men klimaet i rummet var utålmodig og anspændt, og dialogen meget knap, og min kvikke åbningsreplik faldt til jorden, som om beslutningen allerede var taget. Jeg startede min sang og mistede min krop og min stemme, jeg stod pludselig ved siden af mig selv. Jeg smilede da jeg gik ind, og smilede da jeg gik ud - fremmedgjort fra mig selv, uden kraft. Og der var måske gået under 1 minut.

Jeg havde ikke nærvær til at belære popkunstneren om jazzrytmik, da jeg ikke blev tilladt at synge igennem anden gang pga. min rytmik, men så ville jeg også bare have blameret mig yderligere.  Og jeg var ikke en lille sød pige, eller en ivrig ung mand. Jeg var en 41-årig, medium overvægtig dame i mønstret kjole - et smilende åbent fjols, og endelig var nej-et let og uden komplikation, for jeg var da selv skyld i, at jeg stod der, og ikke kunne det jeg skulle.

Og her starter skammen. For jeg havde selv valgt det. Jeg vidste måske ikke helt, hvad det var, men alligevel. Jeg havde valgt det, jeg havde skrevet under på et stykke papir, og afgivet enhver ret til at fortryde, hvis noget gik galt. TV2 ejer nu de 45 sek. dyb skam.

Men hvorfor denne overraskende og overvældende følelse af skam? I psykologien defineres skam ofte modsat skyld, med skyld som hæftet til det vi gør, og skam til det vi er. Skam er en grundlæggende følelse, af at være forkert, som menneske.

En supervisor beskrev engang skammen for mig, på følgende måde: der står et lille barn i sin kravlegård, og rækker hænderne i vejret i den dybeste tillid til, at det bliver taget op, vi er nemlig ikke født med følelsen af skam, den opstår når vi ikke bliver mødt på vores behov. Men der kommer ingen og tager barnet op, og i det øjeblik er det barnets behov der er forkert, skammen er flyttet ind i barnet, og internaliseret som en dyb følelse af forkerthed.

Så når det voksne fjols frivilligt indrullerer sig i sådan en konstruktion, og ikke bliver mødt med den forventede rummelighed eller omsorg, er hun selv skyld i sin skam. Men hele konstruktionen er, som i mange andre shows, at nogle mennesker er "rigtige" og nogle er "forkerte". Og det strækker sig langt ud over talent og musikalsk formåen.

Det kan være diffust, hvordan man falder i en af kategorierne, og handler som oftest om få personers subjektive smag, men ikke kun. For der kan også være indvævede samfundsmæssige normer om "coolness" , udadvendthed og en bestemt karisma af selvtilstrækkelighed og kontrol. Eller søde smukke børn og unge med den rigtige attitude.

I min praksis møder jeg mange unge og voksne, der lider frygteligt socialt, pga en introvert eller sensitiv personlighed, og som ønsker sig selv helt anderledes. Og her har skammen kronede dage, da skam modsvarer selvrespekt og selvaccept. For mennesker, der endnu ikke kender sig selv, kan vurderingerne og udleveringen til en sådan audition, eller deltagelse i det videre program, blive en personlig skam, råbt ud i alle verdenshjørner, og blive en af de nøgleoplevelser, der farver vedkommendes forståelse af sig selv.  En forståelse, der i værste fald kan blive virke begrænsende for udvikling af selvkærlighed og indre værd.

Men når nu skammen ligger som en latent trussel, hvorfor er der så, så mange mennesker, der vil eksponeres i dette enorme mulighedsrum af TV- og realityshows? Den tyske sociolog Thomas Ziehe er en af de første, der i starten af 80,erne, taler om en "narcissistisk socialkarakter", og refererer til de senere generationer, som havende en helt ny personlighedsstruktur. 

Over mange årtier ophæves gradvist den enkeltes tilhørsforhold til kirken, klassen og slægten. Individualiseringen efterlader individet med et stort ansvar for sin egen skæbne. I stedet for den neurotiske skyld, der tidligere lå på den enkelte, når han gennem sine handlinger, forbrød sig mod fællesskabets normer, opstår der nu en skam i individet, når han mislykkes i sit eget livs projekt. Samtidig med at skamløsheden bliver en ny samfundsmæssig trend, der tillader at alting krænges ud i det offentlige rum, bliver skammen et dybt tabuiseret personligt anliggende.

Og dynamikken i den narcissistiske socialkarakter er netop, at egoet løftes gennem andres beundring, mens sarte følelser af usikkerhed og skam bliver personlighedens indre skygger. Smerte er ikke længere et almenmenneskeligt forhold, men snarere et udtryk for at du ikke er lykkedes i dit liv. Skammen kan hæfte sig på sorg, på krise, på overvægt, på barnløshed på, ensomhed, på at mislykkes, på ikke at have kontrol. Du er dømt ude, i forholdet til samfundets drømmebilleder.

Man kan overveje, om ikke producenterne af diverse TV-shows  - mere eller mindre bevidst - spekulerer i disse dynamikker? I spændingsfeltet mellem det narcissistiske behov for at opnå betydning, gennem den offentlige beundring, skamløsheden og de indre skygger af skam. For vi er nogle, der går derhen, drevet af behovet for den ultimative anerkendelse, men vi er endnu flere, der sidder der hjemme og ser på de andres succes, og ikke mindst skam og smerte. Herigennem kan vi lufte den indre svinehund, og få forløsning for vores egne indre skygger - helt risikofrit.

Aut. Cand. Psych.
Emilie Jahnnie Sigård
22. Februar 2010

Aut. Psykolog, forfatter, foredragsholder og sanger. Emilie Jahnnie Sigård

Aut. Psykolog, forfatter, foredragsholder og sanger
Emilie Jahnnie Sigård

Energipsykologisk center
Lyngby Hovedgade 39, 2 th
2800 Kgs. Lyngby

tlf:2684 4596
mail@livsvejlederen.dk

Bog af Emilie Jahnnie

Det sensitive hjerte - Når alle døre står åbne


DKK 299,00

Fremhævede produkter

Sødmefuld kat i vinteren

DKK 75,00

Spirituel pakke

DKK 350,00

Selvkærligheds pakke

DKK 429,00

Bog og CD Det sensitive hjerte med gratis soundtrack

DKK 299,00


Psykolog Emilie Jahnnie Sigård læser op fra sin unikke bog om sensitivitet

Pressemeddelelse
Det Sensitive Hjerte

I ny bog giver psykolog og kunstner et anderledes bud på, hvordan livet leves med sensitivitet og sårbarhed

Læs mere her