Jeg fik min første guitar da jeg var 10 år gammel, men allerede før den tid kan jeg huske mig selv som et barn, der altid sang, i bilen, på gyngerne, i barnekammeret. Med den første guitar opstod de første sange, og de handlede om børn i krig, da jeg var et tænksomt og sensitivt barn.
At mit første album kom til at henvende sig til sensitive hjerter, og det sensitive i alle hjerter er ikke overraskende. Jeg fandt poesien og smerten inderst inde, og sang dem ud, som om sangene og jeg var det eneste der for en tid, fandtes.
Da jeg senere skrev min bog om sensitivitet og sårbarhed kom sangteksterne til mig igen, fordi deres energi og poesi passede så fint til bogen, at jeg dryssede dem ud over siderne som englestøv. De er nu bogens soundtrack.
Sangene handler om det indre barn, den indre vise kvinde, om at mindes dem vi elskede, og om at gå tur med Evigheden i et øjeblik af fuldstændigt nærvær. Og om den dybe inderlighed når kærlighed endelig finder vej.
Jeg arbejder lige nu på min næste plade, der indeholder en række engelsk- sprogede sange, der også har ligget i min hjertekammer.