Forleden dag var der noget dybt inde fra, der talte til mig. Sommetider er det en vis kvinde, der sidder under en bredskygget hat ved en gammel eg. Andre gange er det en engel, der er vævet af næsten usynligt stof. Men denne gang kom det et nyt sted fra, og det sagde " hvis angsten vil vise dig noget, og du ikke går med, så er der ikke noget at vise og ikke noget at se" Og siden den dag er jeg ikke gået med, hvilket betyder, at angsten er skrumpet ind på bemærkelsesværdig vis. Det er den kreative stemme, der rakte mig en hjælpende hånd, da nøden var størst.
Se mere her