Jeg mødte kærligheden som 35 årig, og indtil da havde jeg temmelig ulykkelige forhold. Som psykolog igennem 15 år har jeg mødt så mange mennesker, der kæmper på det evindelige dating-marked, og i forhold, der bliver smertelige og besværlige.

 

Jeg mødte kærligheden som 35 årig, og indtil da havde jeg temmelig ulykkelige forhold. Som psykolog igennem 15 år har jeg mødt så mange mennesker, der kæmper på det evindelige dating-marked, og i forhold, der bliver smertelige og besværlige.

Fra den position som jeg sidder i nu, 11 år efter, veletableret og gift, kan jeg sukke dybt over, hvad jeg selv udsatte mig for, og hvad mange andre udsætter sig selv for i kærlighedens navn. Men hvor jeg dog også forstår, hvor svært det er. Jeg husker den dybe længsel efter at have en i livet, der var "min" person, med garanti for daglige knus og en at dele oplevelser med. Det kunne næsten være en fysisk smerte, et tomrum, der også hang sammen med andre drømme om ægteskab, livsstil og børn.

Men før det kunne ske, måtte jeg tage en "kold tyrker" og minde mig selv om, at ovennævnte ikke sker med hvem som helst. Men at der er så vigtigt, at gøre det indre arbejde, hvis man vil have noget, der dur, også på den lange bane. Det er nemt at falde i en af to grøfter, hvis behovet bliver meget stort:

Man nøjes med, og lukker øjnene for det, der ikke er i orden, for at have et menneske i sit liv. Eller man bliver for kræsen, fokuserer for meget på overfladiske ting, og trækker sig måske helt tilbage, eller giver op.

Her er i, alt beskeden, mit bud på, hvad det vigtige arbejde består af:

Når du dater, så fokuser på DIG. Hvad får den anden dig til at føle for dig selv? Giver det dig selvværd og positiv energi at være sammen med den anden? Føler du dig set og hørt?  Det er så let, at blive fascineret af den andens fortræffeligheder, og drukne i, hvordan man fastholder den andens interesse. Men dit arbejde er, at fokusere på, hvad der gør den anden attraktiv for dig. Og ikke kun når det drejer sig om udseende, erotisk tiltrækning, job, interesser og livsmål, men langt dybere. Det er det sjælelige, respektfulde møde, der sikrer forholdet på lang sigt. Det er, at den anden får dig til at føle dig godt tilpas med den du er!

Overvej, hvad du ikke kan leve uden. Gå dybt i dig selv. Selvfølgelig skal den elskede være smuk og dejlig og lækker i dine øjne. Og I skal ville noget af det samme med livet, og der intet galt med materielle eller karrieremæssige drømme.  Men hvad kan du ikke leve uden på et følelsesmæssigt plan? Hvad skal der være til stede, for at du trives inderst inde i dig? Kærlighed har et dybt, udefinerbart plan, der også kan holde til sygdom, tristhed, modgang og knuste drømme. Men som også ønsker det bedste for den anden part, og som under den anden at være fuldstændig sig selv.

Og elsk så for pokker dig selv! Gå dybt i, hvad der gør dig attraktiv og dejlig og vidunderlig. Så føler du dig værdig til den helt rigtige person, og du tør være dig selv og give udtryk for dine behov. Så forfalder du ikke til at tilpasse dig for meget. Vi bliver alle så meget nemmere at være sammen med, når vi føler os berettiget til kærlighed og godt i livet, uden at vi skal slå knude på os selv.

Lad dig ikke nøje med, men fokuser på det der er dybest og vigtigst for dig. Og lad være med at vælge en, der fra start udviser noget du ikke kan leve med!! I mine år som psykolog har jeg aldrig set nogen lykkes med, at forsøge at lave om på den anden. Hvis ikke du kan leve med det der er fra start, så lad være! Det bliver en kamp, der ikke kan vindes.

Endelig; at finde kærligheden er noget af et vigtigste i dit liv. Du skal give det energi og række ud efter det. Du skal ikke sidde og vente på, at det sker. Du sidder heller ikke der hjemme og venter på det fedt job eller en sund krop, vel?


Der er et låg til enhver gryde. Giv aldrig op. Du er elskeværdig og du fortjener et dejligt, smukt kærlighedsforhold.

Det var bare min mening.

Aller-absolut-kærligst
Psykolog

Emilie Jahnnie Sigård.

 

Af aut. psykolog
Energipsykologisk Center
Energipsykologisk Center

Aut. Psykolog, forfatter, foredragsholder og sanger. Emilie Jahnnie Sigård

Aut. Psykolog, forfatter, foredragsholder og sanger
Emilie Jahnnie Sigård

Energipsykologisk center

tlf:2684 4596
mail@livsvejlederen.dk

Bog af Emilie Jahnnie

Det sensitive hjerte - Når alle døre står åbne


DKK 299,00


Psykolog Emilie Jahnnie Sigård læser op fra sin unikke bog om sensitivitet

Pressemeddelelse
Det Sensitive Hjerte

I ny bog giver psykolog og kunstner et anderledes bud på, hvordan livet leves med sensitivitet og sårbarhed

Læs mere her