Sensitive engle.
Jeg kan sommetider tænke, at de allermest sensitive sjæle har en indre struktur, som nærmer sig en fin, lysende engel, vævet af sart, subtil energi. De lider med livet, som om de er mindre kompatible med denne verden, og mindre bundne til jordens energi. Det kan vise sig som en jævnlig trang til at ville være et andet sted end her, også selvom livet er fyldt med kærlighed. Som, da Don McLean sang om Vincent van Gogh, at han var for smuk til denne verden.
Den mest sensitive af kroppe er så påvirkelig og kan reagere på de mindste stimuli. Og når indehaveren af sådan en krop igen og igen bliver ked af det, og rastløs i det, der kunne være et godt liv, er det, som en fod, der aldrig finder en sko, der passer. Samtidig er der en enorm kapacitet for medfølelse, og en tilbagevendende sorg over verdens fortrædeligheder. Men når de sensitive engle befinder sig i naturen, og i kontakt med jordens sjæl, eller oplever smukke møder mellem mennesker, kan de for en stund trække himlen ned på jorden.
Det er så umådeligt vigtigt for disse mennesker, at virke gennem åbne, åndelige og kreative kanaler, og at øge bevidstheden om det, der påvirker dem. De skal om nogen kende det, der forstørrer smerterummet og skubber til neurologiske reaktioner. De må tage ejerskab over den fine, indre struktur, og de må i endnu højere grad skabe rum omkring sig selv, så der trænger lys og luft ind i landskabet. Alenetid, kontakt til naturen, ro, meditation og bøn kan være nærmest livsnødvendigt.
Men mest af alt må de lytte til det indre kald. Mennesker, der slås med en følelse af at være forkert placeret i denne verden, eller som lever med en konstant følelsesmæssig tyngde, har ofte en oplevelse af et indre kald. De føler sig kaldet til at gøre en forskel, på et større eller mindre plan. De føler sig tilskyndet til at trække bevidsthed, kærlighed, omsorg, mellemmenneskelig varme og forståelse ind i forskellige sammenhænge. Det kan være på den store arena i form af politisk eller humanitært arbejde eller i den hjemlige andedam. Samtidig kan de slås med deres egne dæmoner, og med den guddom, som de kan have et kompliceret, men altid dedikeret forhold til.
Sensitive engle har ofte haft livsoplevelser, der udviklede sig smerteligt, fordi de var for rummelige overfor krænkende og urimelige andre. Måske blev de i relationerne ud fra en følelses af pligt, ansvar eller medlidenhed
Når de lytter til det indre kald, kan de finde en mening med livet uden, at de må ofre deres eget følelsesliv for at føle sig værdifulde. Trangen til at gøre en forskel kan kanaliseres ud i et meningsdannende virke, og samtidigt levne plads til den livsnødvendige selvomsorg. Den sensitive engel kan nu unde sig selv grænser, psykisk rum, og en plads i denne verden.
Bevidsthed.
Jeg har igennem hele bogen, indtil nu, talt om følelsesmæssig bevidsthed. Men jeg har også erfaringer med bevidsthedstilstande, der strækker videre end den dybdepsykologiske. Det er oplevelser af enhed med alting, eller salighedsfølelser. Det kan være oplevelser af dyb spirituel art, hvor der sker et møde med et spirituelt væsen. Men mere end noget andet er det de gennemgribende forandringer, der sker med et menneske i en sådan proces. Jeg har mødt mennesker, der fuldstændigt ændrer livsværdier, og som gennemlever faser af psykisk død, hvor gamle elementer ved personligheden forsvinder. Ofte sættes processer af denne art i gang af dybe eksistentielle kriser, der involverer sygdom, fysisk død, intens psykisk smerte, tab af identitet eller en elsket. Noget falder fra, og det pågældende menneske står i et tomrum, der kan være noget af det vanskeligste at opleve, men som åbner for en helt ny fornemmelse af tilknytning til Altet. Livet får ny mening.
Disse processer er aldrig nemme, og ofte sker der en forstærkning af sensitive og endog sårbare træk, der ikke igen forlader personen. Livet må lægges om, og nye veje må betrædes. Der må være plads til mere væren og mindre gøren. Smerten ved den indre omlægning og ved at skulle frisætte meget gammelt psykisk stof kan være svær at håndtere. Nogle oplever også kraftige reaktioner i krop og nervesystem, ligesom der renses ud i alt traumatisk stof. En del mennesker føler, at der renses ud i mere end dette ene liv, og at vi således har levet før. Derved bliver det ikke kun psykisk, men også karmatisk stof, der er i spil, og det kan være meget krævende og føre til periodiske sammenbrud af den almindelige livsevne.
Sofia havde haft en barsk baggrund med alkoholiserede forældre og en småkriminel løbebane som følge af de mange svigt. Hun havde dog fundet vejen frem til et rimeligt liv med mand, barn og et godt job, men havde det fortsat meget dårligt med sig selv. Sofia ved ikke rigtig, hvornår hun begyndte at forandre sig, da livet havde føltes som en lang, intens krise, men på et tidspunkt begyndte hun at miste interessen for alt det hverdaglige, der ellers optog hende.
Status, besiddelser, tøj, smalltalk blev ligegyldigt, og hun magtede ikke længere sit arbejde. Det gav ikke længere nogen mening. Tilstanden var i starten meget ubehagelig og skræmmende, også fordi omverdenen pressede Sofia til at tage stilling til sit liv. Og det kunne hun simpelthen ikke. Hun forklarede mig, at hun følte, at hun var i konstant kontakt med sin sjæl, og at hun ikke ønskede andet end den kontakt. Hun så rundt i verden og følte ikke længere, at hun hørte til. Der var tale om en dyb, indre, udefinerbar oplevelse, som Sofia ikke følte, at hun kunne sætte ord på.
Der er dog også en del mennesker, der har spirituelle åbninger med et mindre dramatisk, omend krævende forløb. De kan opretholde det normale liv, men de føler sig sårbare og i konstant udvikling, og på et indre plan kan der være dybfølte oplevelser. Nogle formår at verbalisere det dybe psykologiske stof, smerten, længslen og nye åbninger til samhørighed og kærlighed. Mens andre mangler ord for processen. Fælles for alle er, at noget radikalt har ændret sig, og at livet aldrig mere bliver det samme. Helt nye døre har åbnet sig.